Hvilken kaffe byder du en ny klubfælle?
Tekst: Tommy Heisz
Når et nyt, nysgerrigt medlem møder op i klubhuset, er det afgørende, hvordan modtagelsen er. Hvis man som klub skal sikre den optimale velkomst, må man sætte det hele i system og have en klar strategi. Som man for eksempel har det i Vejle-klubben OK Snab.
Nye medlemmer får ikke lov at stå og gemme sig i et hjørne, når de dukker op til træning i OK Snab. Den østjyske klub med det svensk klingende navn har nemlig sat modtagelsen i system. Her er intet overladt til tilfældighederne. Erfaringen har vist, at noget af det vigtigste for nye medlemmer er at blive set og at blive hjulpet lidt på vej.
”Vi er meget opmærksomme på nye. Der er folk, der er dedikerede til at tage imod, og vi sørger altid for, at nye medlemmer får et passende introduktionsforløb,” fortæller klubbens formand Henrik N. Jensen.
OK Snab har i dag omkring 150 medlemmer. Men så mange har der ikke altid været. Hvis man spoler tiden bare 10 år tilbage, var der under 100. Dengang var der ikke nogen særlig plan for, hvordan man skulle forholde sig, når nye medlemmer kom til. Klubben var ved at gå langsomt i stå. Men efter først at have været en del af VKU-projektet (Voksen- og KlubUdvikling) og dernæst sammen med andre idrætsklubber at være blevet en del af det ambitiøse EliteVejle-projekt, er der de seneste år kommet andre boller på suppen:
”I dag arbejder vi målrettet med udvikling på alle fronter, og fastholdelse er et af de områder, som vi har en nedfældet strategi for. Vi er bevidste om, hvad vi gør, og vi forholder os hele tiden til medlemstallenes udvikling,” siger Henrik N. Jensen.
I dag har OK Snab også fået status som officiel Vision 2015-klub. Noget, Henrik N. Jensen er sikker på vil være med til at fastholde den gode udvikling.
Alle var opmærksomme
Det lyder jo flot alt sammen. Men hvad betyder det i praksis for en vejlenser, der har fået mod på at prøve orientering og derfor har vovet sig hen til en omgang træning i OK Snab? Det kan 37-årige Johnny Skovsgaard sætte ord på. Det er nemlig ikke mere end tre år siden, han stod i den situation. Efter at have deltaget i nogle adventure races fandt han ud af, at han skulle have bedre styr på navigationen. Da han samtidig var blevet far og gerne ville foretage sig noget aktivt sammen med familien, var det oplagt at søge mod orienteringssporten. Derfor meldte han og konen Lisbeth sig ind i OK Snab. Johnny Skovsgaard fortæller om deres første træning:
”Vi blev positivt overraskede over, hvor godt vi blev taget imod af trænerne. De var meget opmærksomme på os både før, under og efter træningen. Allerede anden gang vi skulle til træning, foregik det hos naboklubben. Men selv her var trænerne meget opmærksomme på os. De sørgede for, at vi fik os registreret til den rigtige bane i træningsløbet. Og de gennemgik kortet med os, inden vi selv begav os ud på turen. Og efter løbet snakkede vi det hele igennem med dem.”
Det sociale er vigtigt
Til de efterfølgende træninger fik Johnny og Lisbeth indblik i det store setup omkring deres nye idræt:
”Der blev lagt baner, sat poster ud, taget tid og indsamlet poster. Og der var endda nogle, der havde lavet mad til os! Når man løber rundt for sig selv i skoven, får man jo ikke snakket med de andre. Derfor betød fællesspisningerne faktisk rigtig meget, for det var en god mulighed for at få talt med de andre. Og fordi der var mange børnefamilier, kom det også hurtigt til at handle om andet end alle de bom, man havde lavet ude i skoven,” fortæller han.
Det sociale er noget, der binder og fastholder. Det ved de i OK Snab, og derfor lægges der rigtig meget vægt på det aspekt. Netop fællesspisningerne, som Johnny nævner, plejer at være et stort tilløbsstykke. På en god dag er der over 50 til spisning – et ret imponerende fremmøde i en klub med 150 medlemmer.
O-ven tager imod
Hvert forår kører OK Snab et målrettet introduktionsforløb. Der er tale om en basisintroduktion ud fra devisen om, at jo hurtigere man får opbygget en grundlæggende viden om orientering, jo sværere bliver det at give slip på det igen. Både til voksne og børn står der dedikerede trænere klar til at tage imod nye.
Som noget nyt introducerer klubben nu også begrebet ”o-ven”. En o-ven er en slags mentor, der på opsøgende vis kommer og spørger, om man kan hjælpe en i gang. Det er sat i system, hvem der tager sig af hvem.
Johnny Skovsgaard er overbevist om, at den gode modtagelse han fik, dengang han begyndte, er en af grundene til, at han den dag i dag stadig er medlem af klubben:
”Orienteringsløb er jo et langt stykke hen ad vejen en individuel sport, så det sværeste er at få et socialt netværk i klubben. Det er vigtigt, at man som nyt medlem føler sig set og mødt af de etablerede medlemmer. Ikke bare første gang, men også de efterfølgende gange man kommer til træning. Selvom vi alle kommer for at løbe orientering, så er det sjovt nok alle udenomstingene, der gør, om man føler sig velkommen eller ej.”
I dag er han selv blevet en af dem, der griber fat i nye medlemmer og snakker med dem:
”Jeg plejer at spørge til, hvordan de vil tage forskellige poster. Og så er det altid en god indgangsvinkel at snakke med dem om banen efter et løb.”
Vision2015 og Plan2020 
