Klub-o-meteret

Udviklingsværktøjet klub-o-meteret har siden 2011 været tilgængeligt – og vist sig gavnligt som et værktøj i klubber, der gerne vil udvikle sig.

I værktøjet vurderer medlemmerne typisk klubbens status på ca. 30 punkter. Det kan for eksempel være punkter som medlemsinvolvering, uddannelse af trænere og afholdelse af sociale klubarrangementer. I webudgaven vurderer medlemmerne derefter, hvor vigtige de forskellige punkter er for dem.

Resultaterne bruges typisk som udgangspunkt for en diskussion af fremtidige målsætninger på en klubaften – og undersøgelsen kan gentages år efter år.

OK SNAB var den første klub, der prøvede webversionen. Klubbens formand Henrik Nygaard Jensen fortæller her om erfaringerne med Klub-o-meter – efter at den tidligere udviklingskonsulent Martin Hedal havde præsenteret resultaterne på en klubaften:

”Vi valgte indledningsvis at modificere lidt i Martins spørgsmål, så de passede til vores klub. Distribution til medlemmerne via adresselisten i O-service gjorde det nemt, hurtigt og uden omkostninger. Vi fik en pæn besvarelsesprocent, hvilket jeg tror skyldes, at det var let for medlemmerne at svare elektronisk.
Besvarelsen og den efterfølgende klubaften med Martin gjorde det tydeligt, hvad der fungerede godt, og hvor der var brug for en indsats, samt hvordan de enkelte områder blev vægtet af medlemmerne. Bestyrelsen fik hermed nogle klare prioriteter for vores arbejde.
F.eks. vidste vi inderst inde godt, at korttegning nok burde have et større fokus, men det var bare ikke rigtig sket. NU stod det nummer et på listen, og vi måtte gøre noget. Her knap et år efter har vi fået etableret et stærkt kortudvalg, der er afholdt klubaften for interesserede i korttegning, og der er etableret nye korttegningsprojekter med nye korttegnere. Jeg ser det som naturligt, at vi igen efter 2 år laver en ny undersøgelse for at vurdere vores indsats, og hvorvidt der skal justeres i bestyrelsens prioriteter.”

Hvis du vil i gang med at bruge klub-o-meteret, er du velkommen til at tage kontakt til udviklingskonsulent Erling Thisted (et@do-f.dk eller 41969372).

Du kan se et eksempel på en klub-o-meter-undersøgelse her:

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: